torsdag den 29. december 2011

Vintersyssel

Selv om vinteren er der småting, der skal gøres. "Vinter" er måske lidt at overdrive, det er næsten lunt, meget vådt og blæsende. Men det betyder da i det mindste, at det er varmt nok til, at man kan få arbejdet lidt i haven.

Mine krydderurter er tørre og kommet i poser. Sommersar, oregano, jernurt, hestemynte, morgenfrue, tagetes, dragehoved og citronmelisse.  

Fuglene skal der selvfølgelig også sørges for. Jeg har lavet fuglekugler med baconfedt og en pose vildfugleblanding fra supermarkedet. 
Det var første gang, jeg prøvede det, og det var faktisk rigtig nemt. Det skal jeg helt klart gøre igen.


Se lige hvad min søn, R, fik i julegave af sin moster S. Havehandsker i størrelse lillelillebitte. Han er helt vild med dem
I dag klippede jeg hindbærbuskene ned, og han lagde dem på kompostbunken - uden at stikke fingrene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar