tirsdag den 13. marts 2012

Jeg skal nå alting

Sådan kan man tit have det i marts-april ikk'.

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at samle pilehytten i toppen. Ris til egen bagdel at jeg ikke fik gjort det noget før, for nu er grenene saftspændte og med gæslinger, og jeg kunne ikke vride det hele sammen, men måtte nøjes med at samle det løseligt i toppen. 

Men R er topbegejstret for sin hule. Og den bliver endnu sjovere, når den springer ud :).

Vi graver stadig....
Det tager sin tid at få flyttet højen (jvf. dumme led), men heldigvis har jeg en personlig motivationscoach med, som elsker at grave ;).



Erantis er altid en fornøjelse. De er som glade børn, der står der i min have og griner med deres strålende gule kjoler på. Der er dog kun ca. 7 stk i min have, som kom sammen med de hindbær, jeg fik af min mor. 

Men jeg er snu ;). Jeg fundet et sted i det nærliggende grønne område, hvor de dækker et helt område af "skov"bund. Så nu går jeg og lurer på frøenes  modenhed og skal have hapset en masse, når de er klar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar