torsdag den 29. december 2011

Vintersyssel

Selv om vinteren er der småting, der skal gøres. "Vinter" er måske lidt at overdrive, det er næsten lunt, meget vådt og blæsende. Men det betyder da i det mindste, at det er varmt nok til, at man kan få arbejdet lidt i haven.

Mine krydderurter er tørre og kommet i poser. Sommersar, oregano, jernurt, hestemynte, morgenfrue, tagetes, dragehoved og citronmelisse. 
 

Fuglene skal der selvfølgelig også sørges for. Jeg har også lavet fuglekugler (er ikke på billedet) med baconfedt og en pose vildfugleblanding fra supermarkedet. 
Det var første gang, jeg prøvede det, og det var faktisk rigtig nemt. Det skal jeg helt klart gøre igen.


Se lige hvad min søn, R, fik i julegave af sin moster S. Havehandsker i størrelse lillelillebitte. Han er helt vild med dem
I dag klippede jeg hindbærbuskene ned i dag og han lagde dem på kompostbunken - uden at stikke fingrene.

fredag den 9. december 2011

Nå.....så er det snart jul

Og haven har lidt lidt det sidste stykke tid. Jeg har knoklet med at få gode hverdagsrutiner indendøre og med at rydde ud i vores ejendele.
Og med det projekt til at tage min tid, så har haven bare måtte stå lidt ovre i hjørnet og føle sig ensom.
Det hjalp heller ikke ligefrem med den kolde og våde sommer og efterår, som gjorde at jeg fik lavet mindre i haven, end jeg gjorde i 2010 hvor R stadig syntes, at jeg skulle mandsopdække og underholde ham 24 timer i døgnet. Det er egentlig ret vildt.

Men jeg glæder mig over at der efterhånden er styr på indendøre, så kan jeg også indarbejde haven i mine rutiner igen. Jeg planlægger også at kræve noget alene-havetid på regelmæssig basis.

Jeg mangler en lille smule vinterklargøring af haven, men det skal nok kunne lade sig gøre i løbet af den næste uges tid. Vi har haft lidt nattefrost men ellers er det mest bare vådt og koldt med et par grader over frysepunktet.

Et enkelt stemningsbillede ude fra haven:
Et enkelt solstrejf og de mørke regnskyer der truer bagved. 5 min. senere regnede det igen.

torsdag den 1. september 2011

HØST!

Algonquin hindbær. Smagte rigtig rigtige godt og planterne gav ret godt i betragtning af at det er førsteårsplanter:

 Jomfru i det grønne:
 Jernurt. Var overraskende svær at få til at spire, men 3 planter blev det da til:
 Matrem og salvie. De kunne ikke klare mosten og var ret fesne:
 Store og flotte gulerødder. Rens succesoplevelse:

Kruspersille og bredbladet persille. Sikke en luksus at kunne fråde i persille. Elsker det!
 Feldtsalat:
 Jeg behøvede kun at vande 2-3 gange i løbet af sommeren. Resten klarede moder natur selv. Magen til våd sommer!

Vildniseksperimenter

Jeg havde et par områder af haven, som har nydt godt af en vis lazzeiz faire holdning i år.

Det ene er området omkring en nedklippet busk ved vores terasse. Jeg valgte at smide en pose blandede blomsterfrø, resten af en pose hvid hør og diverse blomsterrester fra frøposer og sidste års frøsamling. Det blev sådan ser ok, men lidt tyndbenet i det. Hvis jeg skal gøre det igen, vil jeg nok vælge at tilføje noget, der er lidt lavere og med større blade og kan dække jorden mere. Men jeg tror nu at jeg ender med at plante skovjordbær der også, når dem jeg har, har bredt sig godt. 


Og så havde jeg en ordentlig stak græstørv fra jeg havde gravet ud til køkkenhave. Jeg formede en lille høj (med græstørvene omvendt, og lod jorden ligge brak. Så kan det ligge der og passe sig selv).

Jeg havde i tankerne, at det kunne være interessant at se, hvad der kom op, når jeg bare lod jorden være. Det var ret interessant. Der kom selvfølgelig en del tidsler. De er altid en pioner. Men der var faktisk overraskende mange af blomsterne fra min og naboens have, som også slog rod.
Til næste år, skal højen så i egentlig brug.

Skovjordbærrene overlevede fint, og jeg har plantet dem under mine ribs- og stikkelsbærbuske. Til næste år kan de så dække området under den grimme busk. 

Humle

Hm…humle er tungere end jeg troede. Især når den insisterer på at vokse mod øst, kan sådan et stativ blive noget sidetungt.

Og til sidst røg cykelhjulet, som det runde øverst er, da også af.

Til næste år vil jeg sætte snor op hele vejen rundt langs hjulets ydre diameter og ned til jorden. Sådanne humlestænger har jeg set i den Fynske Landsby. Og det gør både stangen mere stabil, og gør det nemmere at høste, fordi man bare kan klippe snorene ned.

Desuden overvejer jeg at sætte en stolpe eller en kraftig snor mellem den venstre humlestang og »pergolaen« langs vores terasse. Så kan humlen brede sig derhen i stedet for at vælte alt for overdådigt ud over humlestangen.

mandag den 15. august 2011

jeg bad min 2-årige om at tage billeder af haven...

og her er hvad der kom ud af det:









torsdag den 23. juni 2011

Så behøver jeg ikke mere i livet

- En skål himmelsk smagende Senga Sengana. Er stadig ikke blevet overbevist til at skifte til andre, selvom de nemt bliver skimlede. For det er de absolut mest velsmagende, kraftigst smagende og mest tilfredsstillende jordbær overhovedet – efter min mening. En eksplosion af rød sødsyrlighed i min mund, mums!
Planterne er arvet fra min mor, som fik dem af et familiemedlem, dengang hun selv flyttede hjemmefra. 

– En stak bøger, en kande, frugt og god chokolade, the og et tæppe på det friske grønne græs
– En have der gør mig lykkelig. Jeg har fået jord nu, og med den køkken- og bærhave, legeplæne osv.
Men det var med krukkerne jeg startede, på en lille terrasse, og de har stadig en stor plads i mit hjerte. Vores terasse er meget varm og i læ, så middelhavsurterne trives som blev de betalt for det.

Jeg elsker mit liv, når haven er grøn :).

Faktisk mangler der kun familien på disse billeder, så er der alt, der gør mig lykkelig (arh ok, og min symaskine ;)).