torsdag den 1. september 2011

HØST!

Algonquin hindbær. Smagte rigtig rigtige godt og planterne gav ret godt i betragtning af at det er førsteårsplanter:

 Jomfru i det grønne, massser af frø,.
 Jernurt. Var overraskende svær at få til at spire, men 3 planter blev det da til.
 Matrem og salvie. De kunne ikke klare mosten og var ret fesne.
 Store og flotte gulerødder. Rens succesoplevelse.
Kruspersille og bredbladet persille. Sikke en luksus at kunne fråde i persille. Elsker det!
Feldtsalat. Et hit.

Jeg behøvede kun at vande 2-3 gange i løbet af sommeren. Resten klarede moder natur selv. Magen til våd sommer!

Vildniseksperimenter

Jeg havde et par områder af haven, som har nydt godt af en vis lazzeiz faire holdning i år.

Skovjordbærrene overlevede fint, og jeg har plantet dem under mine ribs- og stikkelsbærbuske. Til næste år kan de så dække området under den grimme busk. 

Det ene er området omkring en nedklippet busk ved vores terasse. Jeg valgte at smide en pose blandede blomsterfrø, resten af en pose hvid hør og diverse blomsterrester fra frøposer og sidste års frøsamling. Det blev sådan ser ok, men lidt tyndbenet i det. Hvis jeg skal gøre det igen, vil jeg nok vælge at tilføje noget, der er lidt lavere og med større blade og kan dække jorden mere. Men jeg tror nu at jeg ender med at plante skovjordbær der også, når dem jeg har, har bredt sig godt.


Og så havde jeg en ordentlig stak græstørv fra jeg havde gravet ud til køkkenhave. Jeg formede en lille høj (med græstørvene omvendt, og lod jorden ligge brak. Så kan det ligge der og passe sig selv).

Jeg havde i tankerne, at det kunne være interessant at se, hvad der kom op, når jeg bare lod jorden være. Det var ret interessant. Der kom selvfølgelig en del tidsler. De er altid en pioner. Men der var faktisk overraskende mange af blomsterne fra min og naboens have, som også slog rod.
Til næste år, skal højen så i egentlig brug.


Humle


Hm…humle er tungere end jeg troede. Især når den insisterer på at vokse mod øst, kan sådan et stativ blive noget sidetungt.

Og til sidst røg cykelhjulet, som det runde øverst er, da også af.

Til næste år vil jeg sætte snor op hele vejen rundt langs hjulets ydre diameter og ned til jorden. Sådanne humlestænger har jeg set i den Fynske Landsby. Og det gør både stangen mere stabil, og gør det nemmere at høste, fordi man bare kan klippe snorene ned.

Desuden overvejer jeg at sætte en stolpe eller en kraftig snor mellem den venstre humlestang og »pergolaen« langs vores terasse. Så kan humlen brede sig derhen i stedet for at vælte alt for overdådigt ud over humlestangen.