torsdag den 23. juni 2011

Så behøver jeg ikke mere i livet

- En skål himmelsk smagende Senga Sengana. Er stadig ikke blevet overbevist til at skifte til andre, selvom de nemt bliver skimlede. For det er de absolut mest velsmagende, kraftigst smagende og mest tilfredsstillende jordbær overhovedet – efter min mening. En eksplosion af rød sødsyrlighed i min mund, mums!
Planterne er arvet fra min mor, som fik dem af et familiemedlem, dengang hun selv flyttede hjemmefra.


– En stak bøger, en kande, frugt og god chokolade, the og et tæppe på det friske grønne græs

– En have der gør mig lykkelig. Jeg har fået jord nu, og med den køkken- og bærhave, legeplæne osv.
Men det var med krukkerne jeg startede, på en lille terrasse, og de har stadig en stor plads i mit hjerte. Vores terasse er meget varm og i læ, så middelhavsurterne trives som blev de betalt for det.




Jeg elsker mit liv, når haven er grøn :).

Faktisk mangler der kun familien på disse billeder, så er der alt, der gør mig lykkelig (arh ok, og min symaskine ;)).

søndag den 12. juni 2011

En lillebitte smule havefascist er man alligevel ;)

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle gøre det ;), jeg går kraftigt ind for at dele min haves spiselige glæder med dyrelivet.

Men nu bor jeg midt i en rækkehus-ørken af græsplæner og staudebede, med trampoliner og flisebelægninger som det mest fremtrædende. Og det betyder at fuglene kaster sig frådende over køkkenhave og bær. Så hvis jeg vil have bare en smule til mig selv måtte jeg overdække de af fuglene mest elskede: Bær, her jordbær, og ærter.

Og jeg kan så godt lide nye friske ærter lige fra bælgen og de sødsyrlige, velsmagende, solmodne Senga Sengana jordbær, jeg har arvet af min mor. Så undskyld fugle, men ikke denne gang!