søndag den 12. juni 2011

En lillebitte smule havefascist er man alligevel ;)

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle gøre det ;), jeg går kraftigt ind for at dele min haves spiselige glæder med dyrelivet.

Men nu bor jeg midt i en rækkehus-ørken af græsplæner og staudebede, med trampoliner og flisebelægninger som det mest fremtrædende. Og det betyder at fuglene kaster sig frådende over køkkenhave og bær. Så hvis jeg vil have bare en smule til mig selv måtte jeg overdække de af fuglene mest elskede: Bær, her jordbær, og ærter.

Og jeg kan så godt lide nye friske ærter lige fra bælgen og de sødsyrlige, velsmagende, solmodne Senga Sengana jordbær, jeg har arvet af min mor. Så undskyld fugle, men ikke denne gang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar