En lille smule, lidt efter lidt

Har været i gang med noget så småborgerligt som at stikke kanterne på bedene. Det er så heller ikke blevet gjort, siden vi flyttede ind...

Det har bare været SÅ dejligt og varmt og solrigt vejr de sidste par uger. Det er helt vildt. Man tror knap nok på at det bare er marts. Alting spirer (som det plejer) og det er lige så dejligt som det plejer at være.

Vinrabarber:

 Rabarber (jeg læste engang, at det så ud som om, rabarber spirede direkte nede fra helvede, som de spirede frem med deres mørkerøde blade uden hensynstagen til sol og varme):

 Pyyyyyyyh, min stikkelsbær har overlevet at blive totalt skamspist af snegle? larver? sidste år. I år skal jeg have noget mere øje på den og redde den fra krybene.

Så langt er jeg nået med at flytte jordbunken. Der er ca. halvdelen tilbage. En lille bid ad gangen, jeg skal nok få flyttet det hele til sidst:

Mine forældre var på besøg, og min mor kunne ikke nære sig for at gribe en hakke. Hende og R råhyggede sig med det:

Havetiger

Vi er blevet invaderet...på den gode måde. 

En kæmpestor stribet kat har indlemmet min have i sit territorium, og patrujlerer den et par gange om dagen.

Jeg synes at det er rigtig hyggeligt at den kommer på besøg, nu jeg ikke selv kan have kæledyr.

Forårsrengøring

Jeg har nuppet en klump vintergækker hos min mor. De er blevet sat der, hvor de allerbedst vil kunne ses indefra stuen. De lader til at klare omplantningen fint og jeg glæder mig til at se, hvad det bliver til næste år.

Jeg har tømt de sidste krukker *rødme* og smidt knækkede ud. Nu er jeg klar til action igen.

De sølle rester med overvintrede planter.

Jeg skal nå alting

Sådan kan man tit have det i marts-april ikk'.

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at samle pilehytten i toppen. Ris til egen bagdel at jeg ikke fik gjort det noget før, for nu er grenene saftspændte og med gæslinger, og jeg kunne ikke vride det hele sammen, men måtte nøjes med at samle det løseligt i toppen. 

Men R er topbegejstret for sin hule. Og den bliver endnu sjovere, når den springer ud :).

Vi graver stadig....
Det tager sin tid at få flyttet højen (jvf. dumme led), men heldigvis har jeg en personlig motivationscoach med, som elsker at grave ;).

Erantis er altid en fornøjelse. De er som glade børn, der står der i min have og griner med deres strålende gule kjoler på. Der er dog kun ca. 7 stk i min have, som kom sammen med de hindbær, jeg fik af min mor. 

Men jeg er snu ;). Jeg fundet et sted i det nærliggende grønne område, hvor de dækker et helt område af "skov"bund. Så nu går jeg og lurer på frøenes  modenhed og skal have hapset en masse, når de er klar.

"Vil ud i haven og grave, mor!"

Hvert år kommer de, og hvert år er det lige dejligt.

R og jeg har brugt nogle af de varme solrige dage her i starten af marts (der har afvekslet med iskolde dage og regnfulde dage, virkelig syret vejr) på at få flyttet Den Store Bunke.

Fremover vil jeg skulle klare haven selv, inkl. græsplæne, så det skal være så nemt som muligt. Så min idé om et spiralbed ryger til fordel for en plæne der er nemmere at slå. Bedene i den anden side beholder jeg, det er kun højen der ryger. Jorden lægger vi bagerst i haven, tro at det vil blive en god vold/kælkebakke/boldfanger.

Jeg tager kun en smule af gangen, min ryg, bækken, og albuer kan ikke holde til så meget, men det er godt nok svært ikke at knokle igennem, når det nu er så dejligt at arbejde i haven. Hvor er det dog dejligt at kunne være aktiv derude igen.