torsdag den 8. marts 2012

"Vil ud i haven og grave, mor!"

Hvert år kommer de, og hvert år er det lige dejligt.

R og jeg har brugt nogle af de varme solrige dage her i starten af marts (der har afvekslet med iskolde dage og regnfulde dage, virkelig syret vejr) på at få flyttet Den Store Bunke.

Fremover vil jeg skulle klare haven selv, inkl. græsplæne, så det skal være så nemt som muligt. Så min idé om et spiralbed ryger til fordel for en plæne der er nemmere at slå. Bedene i den anden side beholder jeg, det er kun højen der ryger. Jorden lægger vi bagerst i haven, tro at det vil blive en god vold/kælkebakke/boldfanger.

Jeg tager kun en smule af gangen, min ryg, bækken, og albuer kan ikke holde til så meget, men det er godt nok svært ikke at knokle igennem, når det nu er så dejligt at arbejde i haven. Hvor er det dog dejligt at kunne være aktiv derude igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar