onsdag den 28. marts 2012

En lille smule, lidt efter lidt

Har været i gang med noget så småborgerligt som at stikke kanterne på bedene. Det er så heller ikke blevet gjort, siden vi flyttede ind...

Det har bare været SÅ dejligt og varmt og solrigt vejr de sidste par uger. Det er helt vildt. Man tror knap nok på at det bare er marts. Alting spirer (som det plejer) og det er lige så dejligt som det plejer at være.

Vinrabarber:

 Rabarber (jeg læste engang, at det så ud som om, rabarber spirede direkte nede fra helvede, som de spirede frem med deres mørkerøde blade uden hensynstagen til sol og varme):

 Pyyyyyyyh, min stikkelsbær har overlevet at blive totalt skamspist af snegle? larver? sidste år. I år skal jeg have noget mere øje på den og redde den fra krybene.

Så langt er jeg nået med at flytte jordbunken. Der er ca. halvdelen tilbage. En lille bid ad gangen, jeg skal nok få flyttet det hele til sidst:

Mine forældre var på besøg, og min mor kunne ikke nære sig for at gribe en hakke. Hende og R råhyggede sig med det:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar