mandag den 4. oktober 2010

Vi graver...

Så er det tid til det rigtig hårde arbejde, at få gravet bede i en græsplæne, som ikke har været andet end græsplæne i mange år.

Det tager noget tid, for med mine dårligdomme kan jeg max. klare 10 græstørv på en dag. Men efteråret er langt og med lidt flid så får jeg ordnet hele stykket inden frosten.
De første planter er allerede i jorden, mine forældre var på besøg og havde lidt med, så dem skyndte vi os at gøre plads til. Så fortsætter jeg med at grave rundt om planterne, så bedene får den rette størrelse.
Jordbær 'Senga Sengana' fra min mor. Verdens bedste jordbær!:
Det er godt nok lidt sent at sætte dem i jorden; de skal helst omplantes i august, for at man kan være sikker på jordbær året efter, men nu har jeg dem i hvertfald og de lader til at trives.

De første spæde hindbærplanter, også fra min mor. Jeg håber at de kan lide at bo her, og får en masse jordskud til næste år, så vi kan få et frodigt hindbærkrat:

Jeg graver ud til ribs- og stikkelsbærbed (og håber at få taget livet af hjørnet med peberrodsplanter samtidig).

Jeg skal en tur på planteskolen næste weekend og hente dem - håber at jeg ikke kommer hjem med ret meget mere end det ;).

I forgårs så jeg en stor tudse:).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar