onsdag den 28. april 2010

Krukker og planter og spirer og frø

Jeg har været ude i min kolonihaven (som i øvrigt er til salg. Have nr. 55 i Svenstrupengen Haveforening i Skt. Klemens i Odense), og hente urter til min nye have.
Her er mine "blomsterbørn" ;) :
Ja når man ikke har bil, må man jo være lidt kreativ for at få planterne med hjem med bussen.

Humle, purpursolhat og...øhh....den kan jeg ikke lige huske, hvad hedder, er nu plantet mellem hyacinterne:

Planter fra kolonihaven: Timian, rejnfan, koriander, ambra, malurt, lavendel (ikke på billedet) og jordbær (Senga Sengana).
Og så er der en citronmelisse, som jeg fik lov til at snuppe hos R's dagplejer:
Det hele står i krukker, for bortset fra bedet rundt om skuret, er der kun græs. Jeg venter til efteråret og laver så nogle bede og jordforbedrer seriøst med champignonmuld og kompost, som så kan hygge sig godt indtil foråret..

Hvad ellers?
Min salat spirer! :) Jeg bliver bare så barnligt glad over at det jeg har plantet rent faktisk gror, yay!

Småbitte megablå stedmoderblomster i min terrassebelægning. Jeg nænner ikke at fjerne dem, de ser så troskyldigt trodsige ud, der midt imellem stenene:

Jeg burde gå ud og få flyttet på nogle græstørv ved pilehytten, men jeg er stort set ude af stand til at bevæge mig siden jeg knoklede med planterne og krukkerne for to dage siden. Jeg håber at jeg snart duer igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar